After #5: Begyndelsen by Anna Todd

DSC_1280.jpg

Forlagets beskrivelse:
FØR HARDIN MØDTE TESSA, VAR HAN EN ANDEN
UNDERVEJS INDSÅ HAN, AT HAN HAVDE BRUG FOR HENDE
EFTER DE FANDT SAMMEN, ÆNDREDE ALTING SIG

Begyndelsen er hele historien om Hardin og Tessa, nu fortalt af deres venner og veninder og af Hardin selv. Læs Natalies, Mollys, Melissas, Zeds, Landons og de andres version, og ikke mindst: Hardins egen ærlige fortælling om mødet med Tessa og deres turbulente romance. Og alt det, der skete efter AFTER.

 Jeg blev ret så begejstret, da jeg fandt ud af at people’s Press ville udgive Before (engelsk titel) og jeg kunne næsten ikke vente med at komme i gang med den. Jeg havde høje forventninger til, at denne bog ville afslutte serien godt og det gjorde den. Jeg kunne godt lide at man i starten af bogen, så fra de andre karakteres synsvinkel hvordan de mødte Hardin og hvad de tænkte om ham. Jeg følte at man fik en bedre forståelse for dem og deres liv.

Der var også en række scener som blev fortalt fra Hardins synsvinkel, som man kun havde fået fortalt fra Tessas synsvinkel i den første bog. Det kunne jeg rigtigt godt lide og det var sjovt at læse om Hardins og Tessas første møde og andre scener. Jeg er dog en smule ærgerlig, for de her scener der bliver fortalt fra Hardins synsvinkel, er altså kun fra den første bog, hvilket jeg syntes er synd, da der var nogle scener fra de efterfølgende bøger, som jeg gerne ville have set fra Hardins synsvinkel.

Noget af det som jeg også virkelig holdt af ved denne bog, var at der i starten af hvert kapitel var en lille passage med tanker som Hardin gjorde sig før, under og efter han havde mødt Tessa. Generelt kan jeg bare rigtigt godt lide Hardins udvikling gennem bøgerne.

Jeg kunne også godt lide, at man i den sidste del af bogen fik at vide hvordan det var gået de resterende karakterer, som man har fulgt gennem serien, og på den måde fik en afslutning på deres liv også. Til sidst i bogen var der selvfølgelig også en afslutning på Tessa og Hardins liv, hvilket jeg også syntes fungerede rigtigt godt.

Dette er den sidste og endelige bog i After serien (så vidt jeg ved) og jeg kommer til at savne at læse om Hardin og Tessas drama, skænderier og kærlighed, men jeg syntes at den sluttede fantastisk og jeg kan kun anbefale andre at læse den.

Tak til People’sPress for bogen.

 Tre ord om bogen:
Kærlighed, afslutning, livet

 Stjerner:
5/5

 

 

 

 

 


2 thoughts on “After #5: Begyndelsen by Anna Todd

  1. Jeg slugte med stor glæde hele After-serien, men må alligevel tilstå at jeg var noget skuffet over Before.
    Den var for rodet til min smag, jeg syntes at det var svært at holde rede på folk.

    Like

  2. Jeg kan godt se hvad du mener mht at det blev en lille smule rodet til sidst. Jeg ville bare ønske at bogen var en smule længere, så der kunne komme nogle flere historier fra Hardin’s synsvinkel.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s