Morika 2 af Sidsel Sander Mittet

DSC_1222 (1).jpgKorau, Eshri og deres venner er ankommet til modstandslejeren og er trygge der for en tid. Men Zaak har forladt dem, de har stadig ikke fundet Aubr og Oryndro bliver stadigt stærkere. Ting begynder at ske i lejeren og snart står Eshri og Korau mellem valget om enten at acceptere uretfærdighederne eller kæmpe for det de tror på.

Jeg elskede den her bog! Det er helt klart en af de bedste bøger jeg længe har læst. Den har det hele, spænding, kærlighed og der sker hele tiden noget nyt. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde med at forklare, hvorfor den er så god. For det første så elskede jeg de to hovedpersoner Eshri og Korau, de var begge viljestærke, handlekraftige og generelt fik jeg lyst til at følge deres historie fra første side. De står begge over for problemer de skal løse og jeg elskede at man fulgte dem begge to i deres overvejelser og bekymringer. Derudover udvikler de sig også, og man kan tydeligt mærke, at Eshri og Korau ikke er de samme personer i starten af bogen som i slutningen, hvilket jeg kun syntes er godt.

Selve historien syntes jeg også er fuldstændig fantastisk. Jeg elsker at læse om stridighederne mellem Hilaerne og Morikanerne, om hvordan Eshri og Korau kæmper for at bryde de fordomme der er omkring Hilaerne og om kampen mellem Oryndro og modstandsgruppen. Derudover er det også nogle utroligt stærke og komplette bipersoner der er i bogen, fx er der Oryn, Eshris kæreste. Han har en hel baggrundshistorie, der kommer til udtryk efterhånden, som fortællingen udvikler sig og det syntes jeg er virkelig imponerende, at forfatteren formår at skrive ind i historien når det slet ikke er Oryn som er hovedpersonen, men kun en biperson.

Jeg læste Morika 2 på et par dage, og var fuldstændigt opslugt af fortællingen. Jeg kunne næsten ikke lægge bogen fra mig. Historien sluttede med den vildeste clifhanger og jeg er glad for, at jeg har bog 3 ved hånden, så jeg kan læse videre med det samme. Så til alle der elsker fantasy, spænding, drama eller bare gerne vil læse en super god bog, så læs den her serie!

Tak til forlaget Facet for bogen.

Tre ord om bogen:
Fantastisk, fordomme, spænding

Stjerner:
5/5

Xo
Amalie


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s